Automatiseret anlægsarbejde

Vi befinder os i noget nær den perfekte storm. Demografien gør, at der er langt flere, der forlader arbejdsmarkedet, end der kommer nye til. Samtidig har vi over tyve år vænnet os til, at en studentereksamen og efterfølgende universitetsstudie er det naturlige førstevalg, når vores børn og unge skal vælge uddannelse.

På det fundament skal vi gennemføre en omfattende grøn omstilling, opgradere vores infrastruktur til en tidssvarende standard og sikre fremtidens velfærd. Og hvem skal så gøre det?

Svaret kan meget vel blive kunstig intelligens og robotter. Droner, robotter og 3D-print i beton er ikke længere fremtidsmusik, og i virkeligheden er kræfterne måske bedre brugt på at videreudvikle teknologierne end på at forsøge at stokkefodre de unge med erhvervsuddannelser, de tilsyneladende alligevel ikke gider.

Tak for at læse med og tak for opmærksomheden.

Bernt Hertz Jensen
Redaktør

Struktøruddannelse i frit fald

I januar i år startede bare 247 elever på erhvervsuddannelsen til struktør. Det er tilbagegang på over 35 procent i forhold til januar 2022. Det truer den grønne omstilling og de planlagte infrastrukturprojekter.

Kras kritik af Dansk-Tysk Transportkommission: Har intet gjort i 12 år

Et mangeårigt medlem af den Dansk-Tyske Transportkommission ser ingen effekt af 12 års indsats. Transportorganisationen ITD er enig.

EU-Parlamentet vedtager importtold på cement og stål

EU-Parlamet har vedtaget en ny lov, der indfører importtold på blandt andet cement og stål. Samtidig vedtog parlamentet også en ny aftale for CO2-kvoter og opretter en klimafond.

Stigende interesse for Hub 48 Maribo

Erhvervsmægleren Robert C. Spies Nordics ApS ser optimistisk på at få udlejet det 50.000 kvadratmeter store areal i den nye erhvervs-hub i Maribo