Når Femerntunnelen åbner for trafik i 2029, så forventer Trafikverket i Sverige, at trafikken med godstog over og under Øresund vil blive op til tredoblet. Det dobbelte jernbanespor på den eksisterende Øresundsforbindelse risikerer at blive en flaskehals for godstrafikken mellem nord- og sydeuropa. Landskrona Kommune i Skåne forsøger nu at få overbevist svenske myndigheder og politikere om, at der skal bygges en ny kombineret vej- og tog-sænketunnel mellem Landskrona og København.
Taget op nationalt
– Vi har måttet kæmpe for vores forslag, men nu er Trafikverket (den svenske vej-, jernbane-, sø- og lufttrafikmyndighed, red.) i færd med at undersøge mulighederne for transport over Øresund i forbindelse med den svenske infrastrukturplan. Så nu er sagen for første gang taget op på nationalt plan, fortæller Hanne Skak Jensen, der er projektleder for Europaspåret. Europaspåret er et initiativ fra Landskrona Kommune, og det er også kommunen, der finansierer og faciliterer det to personer store sekretariat. Og Europaspåret har nærstuderet Femernprojektet for at hente inspiration til en ny Øresundstunnel.
Brugerbetaling og svenske lån
Europaspåret foreslår, at en ny tunnel bliver finansieret ved brugerbetaling. I anlægsperioden skal byggeriet lånefinansieres. Da det primært er svensk industri, der har interesser i en bredere korridor til resten af Europa, er det også planen, at det i første omgang bliver Sverige, der skal have pengepungen op af lommen:
– Ligesom det er Danmark, der finansierer anlægget af Femernforbindelsen, så tænker vi, at det nok er Sverige, der skal i førertrøjen på dette projekt, siger Hanne Skak Jensen.
Tunnel til 53,6 milliarder danske kroner
Det anslås af Europasporet, at den nye tunnel vil kunne bygges for i alt 80 milliarder svenske kroner. Det svarer med de nuværende valutakurser til godt og vel 53,6 milliarder danske kroner eller 7,2 milliarder Euro baseret på 2020-priser. Jernbanedelen ventes at blive den største post til 52 milliarder svenske kroner, som man, ligesom med Femernforbindelsen, forventer et EU-tilskud på 40 procent til. Med en forventet rente på 2,5 procent, så har Europaspåret beregnet, at anlægget er tilbagebetalt på 40 år.
Kan bygges på Lolland
Det er imidlertid langt fra kun finansieringen, der henter inspiration i Femernprojektet. Selve tunnellerne kommer også til at ligne hinanden. Europaspåret arbejder med en sænketunnel med fire rør – akkurat som Femerntunnelen, og det er der i hvert fald én oplagt grund til: Det vil nemlig betyde, at tunnelelementerne kan støbes på elementfabrikken på Lolland stort set uden at omstille produktionsapparatet, og det er med til at holde prisen nede. Det anslås at alene etableringen af elementfabrikken tegner sig for op imod ti procent af udgifterne til Femernbyggeriet, svarende til cirka seks milliarder danske kroner.
Bliver verdens længste
Udover den geografiske placering bliver den eneste forskel på de to tunnelprojekter, at afstanden mellem Landskrona og København er 19 kilometer imod de 18 fra Rødbyhavn til Puttgarden. Således må Femernbælttunnellen altså indstille sig på, at verdensrekorden for længste kombinerede jernbane- og tog-sænketunnel kun er til låns.
For smalt og for dybt ved Helsingør
Argumentet for at bygge en 19 kilometer lang tunnel mellem Landskrona og København i stedet for mellem Helsingør og Helsingborg, hvor afstanden er langt kortere med godt seks kilometer i fugleflugtslinje, er til dels faktisk den korte afstand. Et tunnelbyggeri vil nemlig få langt voldsommere konsekvenser for vandgennemstrømningen i Øresund på sundets smalleste sted. Vandet er derudover langt dybere mellem Helsingør og Helsingborg end længere sydpå, og det vil også yderligere vanskeliggøre udgravning og byggeri.
Kan stå færdig i 2035-2040
Ligesom med Femerntunnelen, så kommer en eventuel ny Øresund også til at tage tid. Dels med praktiske sonderinger, miljøundersøgelser og politisk behandling – og dels med selve byggearbejdet:
– Vi regner med, at tunnelen kan bygges på otte år. Så et forsigtigt bud er, at tunnelen kan være klar til brug mellem 2035 og 2040, fortæller Hanne Skak Jensen.
Så FemernReport kommer med stor sandsynlighed til at skrive mere om projektet i fremtiden.
